EUROPEAN SHETLAND GAMES

d. 27.-31. juli 2006 i Halmstad, Sverige


Så er Brian & jeg netop ankommet til EUROPEAN SHETLAND GAMES.
Det er ikke en masse ponybilleder, du få at se her - men lidt af hyggen uden ponyerne.


og et par ponyer er klar til at blive læsset af - tv. Lyngholm's Chanel og th. Lyngholm's Chenett.


Efter at ponyerne var blevet indkvarteret i deres box, var det vores tur til at
få rejst vores hjem i de kommende 5 dage, da vi tog det som ferie også.
Selvfølgelig er Dannebrog med - man er vel lidt national.


*Vores naboer til den ene side var de 2 svenske stutterier HASSELBO og NORREGÅRD,
som vi havde det ganske hyggeligt sammen med.
Her fredag morgen, hvor det var hyggesludder over morgenkaffen.


*Her er Anneli i fuld gang med deres forberedelser til et ryste sammen ta' selv bord kl. 17.00,
inden vi skal op til den fælles åbning af European Shetland Games kl. 20.00.


Lidt hyggesludder omkring ta' selv bordet.


og så lige Kirsten, der er blevet sparket på knæet af en pony.
Janny(stjernemor) forbinder og forklarer, hvad hun kan forvente af smerter.


Først et par show indslag inden åbningen - her det engelske indslag
med en masse forskellige udklædninger, der viste ponyens brug op gennem årene.


Her et af de svenske indslag med Pippi Langstrømpe,
de havde også indslag med Ronja Røverdatter og Emil fra Lønneberg


*Her starter så den officielle åbning af European Shetland Games, Danmark
var det første land, der blev præsenteret, her med vores formand Ivan Tovgård
i spidsen for nogle af de danske udstillere.


*Efter den officielle åbning af European Shetland Games, var der stor buffet
med helstegt pattegris og en masse forskelligt tilbehør.
Desværre for nogle, skulle man have tilmeldt sig hjemmefra.


Lørdag kl. 11.30 skulle vi i ringen for første gang - det var Chenett, der var
med i holdet for: mini 4-års og ældre hopper uden føl.
I holdet var der tilmeldt 6 sorte hopper.


Chenett endte på en flot 3. plads med SØLV.
Jeg er mere end tilfreds, da hun var alt alt for fed, så det gode helhedsindtryk
af hende blev ødelagt. Den ene dommer viste også med hænderne ved hendes
bedømmelse, at hun var lige lidt vel rund.


Kl. 14.00 var det så Chanel's tur, hun deltog i: mini 2-års hopper - alle farver.
I holdet var der tilmeldt 11  hopper - men der var kun mødt de 9 ponyer.
Mine forventninger var ikke store, da det var første gang, Chanel blev udstillet og
hun er desuden født sent på året(20. oktober) i forhold til de andre.


MEN dommerne kunne li' Chanel og  endte på en superflot 1. plads med GULD.
PRØV at spørge, hvem der var lykkelig. Jeg strålede nok om kap med solen, der 
skinnede fra en skyfri himmel det meste af weekenden. Hun blev desuden inviteret
til at deltage i titlen om bedste Mini Unghoppe Champion, der så skulle dyste videre
om de andre Champion titler - Chanel gik ikke videre - men en tysk mini 1-års hoppe. 


Her er så de kæmpe rosetter, som vi vandt.
1. plads til venstre og 3. plads til højre.
Roset-fordelingen foregik på denne måde: 1. plads=blå/gul roset, 2. plads=blå roset,
3. plads=gul roset, 4. plads=rød roset, 5. plads=grøn roset, resten i holdet fik en hvid deltager roset.
Der ud over fik man en plaket i enten GULD - SØLV - BRONZE, efter hvor god ponyen var.
Danmark fik 7 klassevindere - 21 ponyer fik guld - 36 ponyer fik sølv -  15 ponyer fik bronze.
GODT GÅET.


Her er så dommerne, der gjorde et godt arbejde i 2 dage med bagende sol.


*Lørdag aften stod den på Galla-middag for dem der havde tilmeldt sig hjemmefra.
Maden var lækker, desuden en rigtig skøn udsigt ud over havet og solnedgang.


**Søndagen morgen kl. startede de sidste bedømmelser, der efter forsatte de med
championaterne, der endte med, at Exhibit of Transy blev Over All Champion.


**Almnäs Belle blev Reserve Over All Champion.
Hun var egentlig min favorit til Over All Champion, men dommerne bestemmer.


Vi havde valgt at overnatte til om mandagen, hvor der ville være lidt mere ro
til at pakke sammen i, muge box ud og komme hjemad lige så stille.
For at komme hjem igen, skal man jo lige over Hallandsåsen igen, en noget langstrakt
bakke, hvor bilen får lov til at vise dens værd. Nogle lastbiler slæber sig godt
nok op med noget besvær og kører ikke mange kilometer i timen.


Så lige en lille pause med vand til ponyerne og lidt mad til os selv.


Mad har man jo ad libitum.
Dejlig grønt hø - i mangel på græs - godt at komme hjem igen til græsset.


Vel hjemme igen - Chanel med sin roset.


Chenett med sin roset

Brian & jeg vil gerne sige tak for en masse hyggelige timer og god opbakning
 til os og vore ponyer. Tak for alle lykønskningerne, det varmer, når der er god
stemning blandt alle os danske deltagere.

TAK til arrangørerne for en god og veltilrettelagt udstilling med så mange deltagere.

(Nogle af billederne er venligst udlånt af *Stutteri Hasselbo & **Stutteri Skatten)

**FORSIDE**